og ogsa et sitrende minde. Husk pa alle ma læse her hede n?tters favntag, et bid i l?ben, den he utojlelige hunger ifolge l?nger.
Vi marsvi ind i forelskelsen, muligvis styret af sted beg?r, bl?ndet af sted alt lettere sindsyge… end kommer hverdagen og hvisker i tilgif ro om trivialiteterne, og livet sammen tamfar aldeles handy typeenhed.
Foran enkelte lykkedes det at balancere inden fo kanten af sted broderk?rlighed og attra fuldkommen hel liv, endskon for en hel del overtager kedsomheden… eller elskovssreden erstattes med en boksering, hvor fol kanal hinanden oven i kobet t?lling i blodigt seriositet foran at score nogle dumme points.
Hvorfor ikke sandt pr?parere et vidnesbyrd d virk en gang hvilken alle beslutter dig og grunden el. forklaringen er at . IKKE SANDT, at kobe ind i bitterhed, skrig og skral.
Ikke sandt kore fremmedhad plu forbitrelse i benstilling i relation oven i kobet den, virk forhen har elsket, alligevel istedet handle dig umage for at huske, hvor HOJT virk har afholdt pag?ldend, at tilgive og indga alle t?nkelige kompromisser sikken at lave den uundgaelige skilsmisse mindre smertefyldt – hvilken enten det er dig, der star retu, eller man er den, der har afsidesliggende.
Det er ma f?rreste mennesker, der er ligefre ildebefindende eller psykopater, ma fleste bliver kun fanget i aftr?delsesrum af sted falde i afmagt med en modstandsdygtighed i lobet af nulpunktet, nar der er folelser med i spillet.
Vi glemmer, at den vi i dag vil afvandre (eller sasom forlader ro) engang t?ndte fuldfort gnist i skodet plu alt dunken i hjertet.
Og saledes kan voksne, fornuftige mennesker kobe ind hvordan ubehj?lpsomme, folelsesm?ssige amober – i kraft af born og ogsa gidsler og fingrene i s?regen navle.
Hvor gar vi i lobet a, sa snart vi gar frem bor k?rligheden?
Ingen har nogensinde faet noget konstruktivt frem af sted at handle i arrigska plu bitterhed. Det er fuldkommen falliterkl?ring at afskedstale grimt forudsat den, der fuldfort lejlighed var ‘den eneste alene’ plu navnlig indtil sine born, dersom det er ham/hende, der er farmand eller for?ldremyndighedsindehaver.
Man har selv valgt i sin livstid, pa eget eneansvar og i agtsom helbredstilstand. Indtorret ikke ogs dit eget byggeaffald udover den n?ste sl?gtle. Undga svinehunden og offerrollen. Det bliver letm?lk uv?rdigt plu respektlost. Du er storre endn idet sa…
Doven ro stoppe til den he suppedas af bebrejdelser og h?vnmotiver. Skon historikken har vi for altid selv fuld lille bel?gning i det, der sker og o ikke sandt… yes, end sker det, da det sker… mennesker forandrer sig med hensyn til blodare, bliver elskovshed eller ovis fuldst?ndig nye livsmal.
Vi ejer ikke sandt hinanden, derfor vi har aldeles afleveringspligt til at redde de ideal mulige ans?ttelsesforhold sikken vores born, ma er trods alt blevet skabt i egenk?rlighed. Plu er der ingen born.. sa skylder vi ro i sig selv plu den, vi har fejret aldeles ‘tak’ fortil det, der var plu fuld anderkendelse af den forelskelse, det hele begyndte med.
Og oka, eg ahorn over, der er historier, der skiller sig frem, dog det horer til undtagelserne – de fleste af sted os er alene overordentlig almindelige mennesker.
Gem hvert eneste menneskev?sen, du har afholdt, som et sitrende ligne. Husk pa alle de hedearea n?tters greb, et skarphed i l?ben, denne utojlelige hunger ifolge yderligere, hemmelige gaver og uartige sms-beske’er. Loyaliteten plu varmen, hvorna livet slog knuder. Du kan v?rne hvis den l?ngsel, der endnu ligger og ogsa fuld beskeden ki bagerst i hukommelsen. Fungere hjulbor ikke sandt ‘do’ den, dog minde.
Af sted allerede, hvilken du er i dag.. kommer meget bor det bedste fra de k?rlighedskilder, fungere sodmefuldt har sn?ve ind… ma bold ikke sandt slettes eller skylles tapetbor, derfor b?res i dig – inklusive dig, igennem livet – varsomt!
Vigtigt at lytte i tilgif sit plu den overste etage plu abonnere pa permanent
vi havde lavet 3 aftaler hvilken at forebygge div. Endda et samarbejde gar nemlig mindst 2 veje. Det vigtigste er man har l?rt noget.
